Squashhapsere – squash med fyld

De her squashhapsere er lette at lave, og passer fint som tilbehør til både gris, kylling og okse.

En smagsfuld lille hapser, som kan benyttes til mange forskellige retter. Skær dem i cirkler eller på langs, alt efter det udtryk, du ønsker til din ret. Selvom der er chili i, så er de altså ikke stærke. Min mand som ikke tåler stærk mad, kan i hvert fald sagtens være med. Men hvis du slet ikke kan døje tanken om, at der er chili i, så kan du prøve at erstatte det med lidt peberfrugt eller måske nogle friske krydderurter.

Squashhapsere – squash med fyld

Antal

6

personer

Opskrift på squashhapsere

Ingredienser

  • 2 squash – Smag altid på squash, før du bruger det i maden. Smager squashen bitter eller metallisk, skal den kasseres, da selv helt små mænger kan give madforgiftning

  • 2 fed hvidløg

  • 1 chili

  • 300 g cherrytomater

  • 200 g feta

  • Ca. 2 spsk olivenolie

  • 1/2 tsk salt

  • Peber

Fremgangsmåde

  • Skær squashene ud i skiver af 1-1,5 cm tykkelse
  • Fordel squashstykkerne på et fad
  • Pensl dem med olivenolie og kværn lidt salt og peber henover dem
  • Snit hvidløg, chili og tomater fint, og kom det i en lille skål
  • Smuldr feta ned i skålen og tilsæt 1 spsk olivenolie, 1/2 tsk salt og lidt peber
  • Rør blandingen i skålen rundt, og fordel det ud på alle squashstykkerne
  • Bag squashhapserne i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 30 minutter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *