Her får du opskriften på en cremet aspargessuppe.
Aspargessuppe er virkelig lækkert og super nemt at lave – og så tager det kun omkring 20 minutter at lave – det giver altså nogle ekstra plusser i min bog, når det er en travl hverdag.
Aspargessuppe
Antal
4
personerOpskrift på lækker cremet aspargessuppe
Ingredienser
2 dåser aspargessnitter (inklusiv væden)
75 g smør
7 spsk mel (ca. 70 g)
1 L vand
1 terning hønsebouillon
400 gram kødboller (eller kød- og melboller)
Peber, evt. hvid
2 dl fløde/mælk
Fremgangsmåde
- Sigt væden fra aspargesene over i en skål. Sørg for at gemme væden, da det skal bruges i suppen
- Smelt smørret i en gryde, og kom melet i, mens du rør omhyggeligt i 1-2 minutter
- Tilsæt vandet, lidt efter lidt, rør grundigt efter hver gang
- Kom væden fra aspargesene i, og bring suppen i kog under omrøring
- Tilsæt aspargessnitter, kødboller og hønsebouillon, og bring det i kog igen under omrøring
- Kom fløde eller mælk i suppen og smag evt. til med lidt peber



