Denne opskrift giver 24 bløde, luftige og lækre pølsehorn – lige til at tage med!
Dejen er super nem at arbejde med, og du behøver ikke at komme mel på bordet, før du ruller dejen ud – det er faktisk bedst, hvis du kan lade være, så undgår du at pølsehornene bliver tørre. Tålmodigheden skal dog være på plads før du går i gang, da de sammenlagt skal hæve omkring 2 timer.
Pølsehorn
Antal
24
pølsehornOpskrift på pølsehorn
Ingredienser
25 g gær
1 dl vand
2 dl mælk
4 spsk sukker
50 g blødt smør
1 æg
1/2 dl solsikke- eller rapsolie
1/2 tsk salt
750-850 g hvedemel
12 lange pølser eller 24 små pølser (fx. kyllingepølser)
Æg til pensling
Evt. sesamfrø til drys
Fremgangsmåde
- Varm vand og mælk op til det bliver lillefingervarmt
- Smuldr gær ud i en skål, og rør det ud med den lune væske
- Kom sukker, æg, smør og olie i dejen
- Kom 750 g mel i en skål sammen med salt, og ælt det hele godt sammen
- Hvis dejen stadig er meget våd og klistret, kan du tilføje lidt ekstra mel
- Dæk dejen til med et fugtigt viskestykke og lad den hæve et lunt sted i 1,5 time
- Hvis du har almindelige lange pølser, så skær dem over i to
- Del dejen i 4 lige store stykker
- Rul dejen ud i en cirkel, til ca. 0,5 cm tykkelse
- Skær dejen ud til 6 lige store trekanter (så det ligner pizzastykker)
- Læg pølsen i den modsatte ende af hvor spidsen af dejen er
- Hold fat ved dejen, og tril pølsen hen mod spidsen af dejen
- Læg dine pølsehorn på 2 bageplader (sørg gerne for at spidsen af dejen ligger nederst på bagepladen, så den ikke “hopper op” under hævning eller bagning)
- Dæk pølsehornene til med et fugtigt viskestykke og lad dem hæve i 30-45 minutter
- Tænd ovnen på 200 grader
- Pisk et æg let sammen og pensl pølsehornene – drys evt. med sesamfrø
- Bag pølsehornene, en plade ad gangen, i 10-12 minutter
Noter
- Du kan bruge lige de pølser, du bedst kan lide. Jeg bruger gerne kyllingepølser, men almindelige pølser fungerer selvfølgelig også rigtig godt. Bruger du lange pølser, kan de deles i halve.
- Pølsehorn er rigtig gode at fryse og er derfor også perfekte at have liggende til madpakken eller en hurtig snack. Lad dem køle helt af efter bagning, inden de kommer i fryseren. Når de skal spises, kan de tø op ved stuetemperatur og eventuelt lunes kort, så de bliver dejligt bløde igen.



