Her får du min opskrift på en smagsfuld og hjertevarmende minestronesuppe!
Hvis du ikke lader den lidt lange ingrediensliste skræmme dig, så er minestronesuppe sådan set ret enkel at lave. Der er selvfølgelig en del grøntsager, som lige skal skrælles og skæres, men når det så er gjort, så er det hurtigt og nemt at bikse suppen sammen. Grøntsagerne kan varieres lidt efter hvad man har, så man kan få tømt ud i grøntsagsskuffen.
Minestrone
8
personerOpskrift på minestronesuppe
Ingredienser
3 spsk olivenolie
2 løg
4 fed hvidløg
5 kartofler
3 gulerødder
4 stængler bladselleri
1 squash –Smag altid på squash, før du bruger det i maden. Smager squashen bitter eller metallisk, skal den kasseres, da selv helt små mænger kan give madforgiftning
1 rød peberfrugt
250 g ærter
250 g bacontern
250 g små pastaer (fx. ditalini, macaroni, orecchiette, orzo, …)
140 g tomatpuré
3 spsk paprika
2 spsk basilikum
1 spsk timian
2 dåser hakket tomat
3 terninger hønsebouillon
2 L vand
3 spsk sukker
Salt
Peber
Fremgangsmåde
- Skræl/pil løg, hvidløg, gulerødder og kartofler
- Skær alle grøntsagerne ud i bidder af ca. 1-2 cm
- Find en stor gryde frem, og varm den godt op
- Kom baconternene i, og steg dem til de er gyldne, og kom dem derefter i en lille skål
- Kom olivenolie i gryden, og tilsæt løg og hvidløg. Lad dem stege i et par minutter
- Kom selleri, gulerødder og kartofler i, og lad det stege videre et par minutter
- Tilføj peberfrugt og squash, og lad det stege med i et par minutter
- Kom tomatpuré, paprika, basilikum og timian i, og lad det stege med i et minut under omrøring
- Tilføj hakket tomat, vand og hønsebouillon og bacontern, og bring suppen i kog
- Kom pastaerne i, når suppen har kogt i 5 minutter
- Tilføj ærterne kort før suppen er færdig
- Smag suppen til med salt, peber og evt. sukker



