Kartoffelsalat egner sig godt som tilbehør til det meste kød, og særligt til sommerens grillaftener er det næsten uundværligt.
Hvis du gerne vil peppe kartoffelsalaten lidt op, kan du overveje at tilføje nogle friske ærter, gul peberfrugt, grønne asparges, blancherede grønne bønner eller udhulet agurk, skåret i skiver. Du kan også erstatte rødløget med forårsløg eller nogle radiser, ja, eller bruge begge, hvis du godt kan lide meget løg. Mulighederne er mange.
Kartoffelsalat
6
servingsDet er ikke særlig svært at lave en kartoffelsalat selv. Man kan tilføje lige det man ønsker til den, og så smager det altså bare meget bedre end det man køber i butikkerne
Ingredienser
1,5 kg kartofler
1 rødløg
1 håndfuld purløg
5 dl creme fraiche 18%
1 dl god mayonnaise (evt. hjemmelavet)
2 tsk dijon sennep
2 tsk Maille mild grovkornet sennep (kan udelades)
1,5 spsk brun farin
Saften fra 1/2 citron
0,5 tsk flagesalt (Hvis du ikke har flagesalt, så smag den til med fint salt, men der skal muligvis bruges lidt mindre)
Peber – evt. hvid peber
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne (du kan evt. undlade, hvis det er nye kartofler)
- Skær kartoflerne i mundrette bidder
- Kom kartoflerne i en gryde, og dæk dem til med vand
- Bring kartoflerne i kog og tilsæt lidt salt
- Når kartoflerne er kogt møre, hældes vandet fra
- Hæld koldt vand over de kogte kartofler for at køle dem ned (gentag evt. et par gange)
- Hak rødløg or purløg fint
- Kom creme fraiche, mayonnaise, sennep, farin, citron, salt og peber i en stor skål, og rør det hele sammen. Smag den evt. yderligere til
- Kom kartofler, rødløg og purløg i skålen, og rør det hele godt sammen



