Drømmekage er elsket af mange, og det er let at forstå hvorfor! Denne opskrift giver dig en blød og lækker kagebund med en sød, karamelliseret kokostopping.

Drømmekage er en af de kager jeg husker tydeligst fra min barndom. Min mor bagte altid en dobbeltportion, så kagen både var højere og med ekstra fyld. Desuden prikkede hun også ofte huller i kagen, før hun fordelte kokostoppingen ud over den, så lidt af snasket, kunne trænge ned i kagen. Selv laver jeg min drømmekage lidt lavere, så den er nemmere at bide over, og man får en god fordeling mellem kagebund og topping.
Drømmekage
15
personerOpskrift på drømmekage
Ingredienser
100 g smør
2 dl mælk
4 æg
300 g sukker
300 g hvedemel
3 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
1 knivspids salt
- Topping
150 g smør
200 g kokosmel
300 g brun farin
1,5 dl mælk
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 175 grader varmluft
- Smelt smørret i en lille gryde, og kom derefter mælken deri – fjern gryden fra varmen
- Pisk æg og sukker til en tyk æggemasse
- Bland mel, vaniljesukker, bagepulver og salt i en skål
- Sigt melblandingen henover skålen med æggemassen i, og rør det forsigtig sammen med en ske eller dejskraber
- Lidt ad gangen, hælder du mælkeblandingen i dejen, imens du langsomt rør det hele sammen
- Kom dejen i en smurt eller beklædt form af ca. 25 x 30 cm
- Bag kagen nederest i ovnen i 15-20 minutter. Hold godt øje med den, den må ikke blive bagt helt færdig endnu
- Imens kagen bager, skal toppingen laves. Kom alle ingredienser til toppingen i en gryde, og bring det kortvarigt i kog under omrøring
- Når kagen er næsten færdigbagt, men stadig lidt blød på toppen, skal topping fordeles ud over kagen
- Skru ovnen op til 200 grader, og bag kagen med topping på i ca. 5 minutter



