Flæskesteg

Denne opskrift på flæskesteg sikrer mig altid lækre, sprøde svær og saftig kød.

I min optik, så er et stegetermometer noget af det vigtigste, når du laver en flæskesteg. Og det er klart bedst, hvis det er et termometer, du kan have i ovnen, så du bare kan lade det sidde i imens den steger. Hvis du har en steg på ca. 1,5 til 2 kg, så giver det nok god mening at tjekke til din steg efter time, men er den mindre, bør du nok holde øje med den noget tidligere.

Jeg kommer altid gulerødder og løg ned til min flæskesteg og nogle gange også bladselleri eller hvad end jeg har i køleskabet, som jeg synes passer dertil. De er både gode til at få stegen til at stå så lige som muligt, så sværene bliver stegt nogenlunde ens. Men mest af alt, så er det for at tilføje smag til vandet, min flæskesteg står i, som jeg bruger til sovsen, som jeg laver, imens flæskestegen hviler.

Flæskesteg

Antal

6

Personer

Opskrift på flæskesteg

Ingredienser

  • 1,5-2 kg flæskesteg

  • 1 løg

  • 2 Gulerødder

  • 6 laurbærblade

  • 10 peberkorn

  • 10 nelliker

  • 2-3 tsk groft salt

  • 2 L vand

Fremgangsmåde

  • Tag gerne din steg ud af køleskabet en halv til en hel time før du går i gang
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Kog 2 L vand – evt. i en elkedel
  • Skær gulerødder og løg groft, og kom dem i det fad, hvor flæskestegen skal i
  • Fordel laurbærblade, peberkorn og nelliker i fadet
  • Rids sværene på din flæskesteg, men sørg for ikke at skære ned i kødet
  • Placer flæskegen i fadet, og brug evt. grøntsagerne til at få stegen til at stå nogenlunde lige
  • Hæld det kogende vand henover sværene på stegen, og hæld til vandet dækker kødet uden at ramme sværene
  • Tør sværene af med noget køkkenrulle
  • Gnid groft salt på sværene, så det bliver fordelt både mellem rillerne og oven på sværene
  • Kom flæskestegen i ovnen, og lad den først stege til den har en kærnetemperatur på 55 grader, det tager ca. 1 time
  • Tjek til sværene. Synes du stadig, de mangler meget, så skru op til 250 grader varmluft, og ellers fortsætter du bare på 200 grader varmluft – eller uden varmluft, hvis du synes sværene har fået rigeligt
  • Jeg tager min steg ud, når den har en kernetemperatur på 63 grader. Hvis du gerne vil have den gennemstegt, så giv den lidt længere. Evt. op til 70 grader, hvor den er fuldkommen gennemstegt
  • Tag stegen ud af ovnen, og lad den hvile på et skærebræt i ca. 20 minutter, før du skærer den ud

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *