Hurtig, nem og lækker opskrift på pasta med grøntsager i flødesovs.
I barndommen fik vi ofte det min familie kaldte pastaretten. Denne opskrift læner sig meget op ad denne ret, men jeg har valgt at tilføje squash og soltørrede tomater, for at give retten lidt ekstra fylde. Men sådan en pastaret kan jo varieres på mange måder, og man kan få tømt lidt ud i køleskabet, ved at bruge, hvad end man har. Jeg tænker både diverse spiselige svampe, aubergine, tomater, frisk spinat og evt. rester af kylling eller okse, kunne være udmærkede tilføjelser eller erstatninger til retten. Så længe du har en base af fløde og god parmesan, så kommer man nok rimelig langt.
Pasta i flødesovs
4-5
personerOpskrift på pasta i flødesovs
Ingredienser
500 g pasta – jeg bruger elicoidali
Vand
200 g bacontern
1 chili
3 fed hvidløg
2 rød peberfrugt
1 squash –Smag altid på squash, før du bruger det i maden. Smager squashen bitter eller metallisk, skal den kasseres, da selv helt små mænger kan give madforgiftning
1 bundt forårsløg
100 g hakkede soltørrede tomater
5 dl fløde
150 g parmesan
Salt – jeg bruger flagesalt
Peber
Fremgangsmåde
- Bring vand til pasta i kog
- Hak hvidløg og chili fint
- Snit peberfrugt, forårsløg og squash i stykker af ca. 1 cm
- Kom salt i vandet når det koger, og kom pastaerne i. Kog pastaerne til de er al dente
- Kom bacontern i en gryde, og steg dem til de er gyldne
- Tilføj hvidløg og chili, steg et par minutter
- kom de resterende grøntsager samt soltørrede tomater i, og lad dem stege med i ca. 5 minutter. Rør rundt i gryden med jævne mellemrum
- Kom pastaerne i gryden sammen med fløde og parmesan, og rør til det hele har samlet sig, og osten er smeltet ind i sovsen
- Smag retten til med salt og peber



